Holger hilser pænt på Audiohagel. Som det ses, er Holger iklædt sit "arbejdstøj". Han er instruktør i et motionscenter.
 

Holger lod sig dog ikke ryste af de mange reaktioner og inviterede i stedet interesseret til at komme og lytte. Nu var historien jo også noget længere end at højttalerne blot lige var sat sammen på må og få. Historien er lang, men starter for flere år siden hvor Holger fik bygger nogle højttaler i Dansk Audioteknik med hjælp fra Niels Nørby. I første omgang med passive filtre, som dog hurtigt blev udskiftet med de aktive Sentec der anvendes i dag (modficeret med bedre IC’er og Audio Note kondensatorer). Siden er det gået slag i slag. Højttaler blev løbende udbygget, ændret og forbedret. Med teknisk bistand fra vennen Bo er elektronikken kommet på plads og masser af forsøg og justeringer er sket med hjælp fra kæresten Helene, som hører til i den sjældne kategori; ”En pige som interesserer sig for såvel hifi som musik”.
Vel ankommet til Holger denne varme sommeraften blev der budt på kold Cola. Senere kom så Bo, Holgers kæreste Helene og Audiohagel til. 

Lad os begynde nedfra – lige som når man bygger et hus. Bassen – som i høj grad er prioriteret i dette system.
De store 18” basser fra Eighteen Sound (http://www.eighteensound.com/) er mildt sagt imponerende. Holger har prøvet stort set alt – også JBL, men når ikke det brænder af eller bryder mekanisk sammen så er det lyden som ikke lever op til de krav der stilles.
Da jeg så oplevede hvilke krav Holger stiller siger jeg bare; ”stakkels højttalerproducenter”. De 2 basser er koblet parallelt og drives af hver sin 800 Watt effektblok. Det vil sige ca. 1.600 Watt ud i højttalere med en følsomhed på omkring de 98dB hver. Et lille hurtigt regnestykke siger ca. 135 dB peak for én højttaler! Holger har 2 + en subwoofer hvis nu det skulle knibe lidt!
Subwooferen gemmer sig i hjørnet, hvis eller man kan gemme en 500 liters kasse med 2 stk. 18” JBL. Der er tale om et 2 kammer bassystem hvor enhederne sidder internt. Dette er vel snarere en sub-subwoofer, for den tager over, hvor mange andre subs stopper. Her fra 40 Hz og nedefter.
 

Vi lagde ud med nogle stykker musik som Holger valgte for at vise hvad systemet kunne. Sammen med ”Audiohagel” blev jeg placeret i lyttesofaen ca. 6 meter fra højttalerne. Der blev vi dog ikke siddende, for med diverse akrobatiske øvelser – ned i knæ og op igen – forsøgte vi at afsløre de ”fasefejl” som vi alle sammen ved må være der et eller andet sted? Det var dog forgæves. Kun hvis man står lige foran højttalerne går det galt, men der skal man jo heller ikke lytte. Eneste 3 ankepunkter vi kunne komme på – med andre ord konstruktiv kritik til mulige forbedringer var:

1. Der var efter min mening for meget niveau nedefter. Det hjalp når man lænede sig frem i forhold til lyttepositionen op mod bagvæggen. Det hjalp endnu mere da sub-woofere blev koblet ud. Den kan nok have sin berettigelse, men på mange plader ligger der så meget ”skidt” nede ved de frekvenser som her bare fik hele rummet til at spille med. Her vil jeg også tro det store træloft bidrager med et betydeligt output.
Hertil anførte Holger meget korrekt, at han godt kunne lide lyden med det bas-niveau. Det passer til den musik, han plejer at spille. Det er helt reelt – han har bygget dem og skal lytte til musikken. Måske det bare er et spørgsmål om tilvænning?

2. I diskantområdet var der en lidt prikkende, pirkende lyd, som jeg ville anslå til at ligge omkring 5000 kHz. Det var en betoning som man hele tiden lagde mærke til og desuden var niveauet opefter lidt for kraftigt, men til gengæld med mange detaljer. Senere på aftenen skruede Holger på niveautilpasningerne i det aktive filter. Det hjalp helt afgjort! Lydbilledet blev mere homogent og det lidt irriterrende var for 99% vedkommende forsvundet. Et af de sidste stykker musik jeg hørte – StaceyKent – viste at stemmen manglede lidt detaljer opefter. Måske et mindre problem i området omkring de 3.000 – 4.000 Hz? På den anden side kan det også skyldes det meget høje lydtryk mine ører havde været udsat for i næsten 6 timer.

3. Bredden i lydbilledet er STOR. Det er hele stuen der fyldes med musik, men samtidig er lydbilledet i midten mellem højttalerne lidt diffust og ikke helt så skarpskårne som det måske kan lade sig gøre. Audio Hagel foreslog Holger at bytte rundt på de 2 midtersektioner så diskanterne kom ind i midten og samtidig væk fra sidevægge/vinduer. Et glimrende forslag, som jeg er enig i. Det kunne til tider også virke som om instrumenter blev lidt større end i virkeligheden, men her spiller det ekstra output i bunden også ind. En akustisk guitar fik simpelthen mere krop og fysik. Det samme kan så siges om mange stemmer og andre instrumenter.

     Eighteen Sound 18W 1300

• 99,5 dB SPL 1W / 1m average sensitivity
• 100 mm (4 in) Interleaved Sandwich Voice coil (ISV)
• 1000 W continuous pink noise power handling
• Weather protected cone and plates for outdoor usage
• Double Silicon Spider (DSS) for improved excursion control and linearity
• Double Demodulating Rings (DDR) for lower distortion and improved heat dissipation
• Improved heat dissipation via unique basket design

Op og stå! Er der nogen forskel! Audiohagel begynder sin "dans"

Fokus i midten - nej nok ikke på den afstand.

Hvad sker der, når man rykker lidt til højre?

Men når det er sagt så skal alt det positive bestemt også nævnes.

Primært er det her et ultra DYNAMISK system med ubegrænsede mægder af OVERSKUD. Det kan spille så tordnende højt at alt i rummet begynder at bevæge sig og det føles som en fysisk påvirkning af kroppen. På et tidspunkt spillede Holger det sidste nummer på Yello/The Eye. En plade jeg har spillet 100 vis af gange - også højt. Men at det i den grad kunne tryklade hele rummet og få mit kamera til at danse hen ad bordet var mildt sagt skræmmende! På det tidspunkt havde jeg uvilkårligt sat hænderne for ørerne, men det beskytter ikke kroppen hvor jeg mærkede bassen som tryk overalt. Imponerende og til tider også lidt ubehageligt.

Men dette var så blot også for at demonstrere hvad højttaler og resten af systemet magtede. Man kan jo så sige, at med et lydtryk på over 130 dB så "kører" det hele jo nærmest i tomgang (1/100) når der skal spilles med 110 dB! OG DET KAN HØRES! Dynamik, overskud og kontrol er nøgleordene. Det er ikke typisk hifi-lyd hvor man lytter efter en masse detaljer, et stort 3-dimensionelt lydbilleder eller bitte små forskelle. Alligevel vil jeg vurdere en stor del af mellemtoneområdet som absolut referenceklasse. Her er den åbenhed og ubesværethed som får stemmer og instrumenter til at ånde. Det giver en nem adgang til musikken og umiddelbart slapper man bare af og lytter. Det nærmer sig i høj grad en liv-opelvese. Vi hørte Saga med trommesoloen optaget i Tivolis koncertsal. Båden Audiohagel og Helene havde været til stede denne aften og kunne fortælle, at det var fuldkommen som at være tilbage i Tivoli den herlige aften. Jeg tror dem, for magent til STORT og dynamisk lydbillede skal man lede længe efter. At bassen så var en smulle overdrevet og diskanten til tider lidt for fremtrædende er fuldkommen lige meget i den sammenhæng. Det glemmer man hurtigt.

Holger spillede et saxofon nummer fra en testplade udgiver af det franske højttalermærke TriAngle. Det var en typisk nærmikrofon optagelse, men sjældent har en saxofon stået så dynamisk og detaljeret midt mellem et sæt højttalere. Nøgternt set var det hele en smule overdrevet, men igen var det nydelsen og musikken som var i højsædet. Herligt at høre hvordan mange plader faktisk har noget rigtigt dynamik, når blot anlæg og højttalere tillader det. 

Hvad så med udfasningerne - var der nogen? Tja, sikkert, men der var ingen grelle og fuldkommen uacceptable fejl. Højttalerne er som nævnt meget langt fra typisk hifi. Her skal man så også tænke på priserne. Godt nok er det stort og voldsomt, men det hele er kommet på hen ad vejen. Der er købt ind til rimelig penge og med lidt fiflen og selvbyg har vi et komplet anlæg hvor mange investerer det samme på bare en CD-afspiller, en forstærker og nogle kabler, men koblet på langt mere stuevenlige højttalere. Har man pladsen og begejstringen kan der hentes en helt anden gengivelse. Det viste Holger meget tydeligt. Jeg tror han får meget svært ved at lytte til mere "almindelig" hifi!

 Holger har prøvet mange forskellige opsætninger. Det har også været forsøgt med enhederne over hinanden, som man måske skulle tro det var bedste, men det gav helt håbløse udfasninger.

Den store frontbaffel har også være vendt rundt 180 grader, men det medførte bare at lydbilledet fløj op under loftet.

Hvorfor går det så godt? Tja, jeg ved ikke, men måske skyldes det netop den forholdsvis store afstand mellem enhederne.

Noget helt andet er det, at Dynaudio mellemtonedomer og diskanter er forbunder i serie. Med andre ord ser forstær- kerne ind i noget der ligner 24 ohm. Ikke noget at sige til Holger skal bruge effekt. F.eks. har den store Vincent til diskanterne (over 5.300 Hz) 2x200 Watt til rådighed. Med 24 ohm bliver det omkring 70 Watt. Følsomheden øges lidt med 3 enheder, men alligevel vil de aldrig kunne komme op på samme lydtryk som basserne. Det samme gælder D76 mellemtone domerne.

Jeg anbefalede Holger at investere i en stor AMT eller evt. en Stage & Company SA 8535. Denne ene enhed kunne så erstatte ALLE 6 domer og samtidig spille højere og renere. (SA 8535 rækker fra 1 til 40 kHz og har en følsomhed på  ca. 100 dB og kan tåle 2.000 Watt) se:  http://www.stageaccompany.com/en/products/ribboncd.php
Prisen er desværre derefter!

En meget stor sub-woofer der tager over der hvor andre stopper. Den arbejder fra 40 Hz og ned, ned, ned, ned .........!

Det komplette anlæg.

Her er vi så - bortset fra Helene, der fotograferer - Til venstre Bo, så Holger og mig. Til højre Audiohagel. Bemærk venligst at der blev drukket langt mere cola end vin!

En stor tak til Holger og Helene for en hyggelig og meget lærerig aften - STOR lyd kan bestemt også være hifi!